 |
 |
|
 |
 |
|
 |
|
|
Min Bedstes (farmor) familie - er fra Vendsyssel - egnen omkring Hjørring, - Bjergby. Der findes en detaljeret slægtsbog over familien udarbejdet af en mand fra Egtved i midten af 1970'erne.
Min oldefar Niels Julius Grøn der var maler (håndværker) og min oldemor Else Marie fik 12 børn i perioden fra 1881 til 1909. Alle levende. Min Bedste var en af de yngste i flokken. Familien var meget musikalsk og havde megen stor glæde af hinanden. Julius Grøn var en meget punktlig mand, der dagligt skrev forskellige oplysninger ned omkring vejr, temp. m.m. Han havde kontakt med en kartoffelforædlingsstation i Vendsyssel, hvor han dyrkede nye sorter af kartofler, der meget nøje blev opgjort med udbytte og størrelser på rodfrugterne, som han beskrev dem. Disse børn og forældrene lavede i midten af 1920'erne en brevbog - en bog de skrev breve i og så blev den sendt videre til den næste søskende, en rigtig fin ordning, som alle var meget begejstrede for.Man kan kalde det en slags vandrebog. Bogen - der blev til flere - strakte sig fra ca 1927 til ca 1947. I den periode kom der mange gode beskrivelser af alle familiernes forhold, oplevelser m.m. Bøgerne opbevares idag hos en af min fars kusiner. Jeg har fået lov at låne disse bøger og renskrive dem, således at mange kan have glæde af at læse om deres familie. Det er blevet til omkr. 600 maskinskrevne sider...
Min Bedste Edel Pedersen Grøn kom til egnen omkr. Nr. Vissing (i nærheden af Skanderborg) omkr. beg. af 1920'erne og blev gift med Carl Lyngby i 1925. De købte efter nogle år en ejendom lige uden for Nr. Vissing, hvor børneflokken på syv voksede op. Min farfar døde i 1973 og min farmor blev boende til omkr. 1992 på ejendommen.
|
|
|
|
 |